søndag den 17. april 2011

Glutenfri Kanelsnegle!


Har haft gang i et eksperiement i dag, for kan man bage gode glutenfri kanelsnegle? JA MAN KAN :-) Hurraaa. Min mand var meget begejstret! (og i smug ude at spise en nr. 2 efter han havde smagt den første.) Jeg har puttet nogle i fryseren for at se om de er ok at fryse, så der kommer en bemærkning om dem senere!

Denne opskrift giver ca. 11 stk.

25 gr. gær
300 ml. lunkent vand med 2 spk. Husk rørt ud i. (lad det lige stå en 5 min)
2 spk. sukker
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
1 æg
5 dl. fuldkorns rismel
1 dl. majsmel
75 gr. smeltet smør

Rør det hele godt sammen og ælt godt. Stilles til hævning i en 45 min. Rul derefter dejen ud til en firkant og smør kanelmassen på. Som består af:

100 gr. smør
2 dl. muskvado sukker (eller brun farin)
1 stor spk. kanel
1/2 tsk. vanilje pulver
1/2 tsk. kardemomme

Rulles sammen, og skæres i en 11 stk. ca. Sættes på bageplade med bagepapir, sæt film over samt et viskestykke og lad efterhæve en times tid. Bages ved 200 grader (alm ovn) i ca. 30 min.

Pyntes med glasur efter eget ønske. Her har jeg brugt flormelis rørt med fløde og en lille sjat vand.

God fornøjelse :-)

Ang. Frysning, så var de super gode efter optøning. (Frys dem dog uden glasur på) Jeg satte dem i en 200* Varm ovn et par minutter, slukkede så og lod dem stå på eftervarmen til de var lune. Derefter pyntede jeg med glasur! Man kan også lade dem stå og tø helt op på køkkenbordet og så lige lune dem kort.


10 kommentarer:

  1. Mmm de smager godt. Brugte dog mælkefri smør og kokossukker. Vældig lækre :-)

    SvarSlet
  2. Mælkefri smør? Den er jeg lidt nysgerrig på. Kokossukker, er det det som også kaldes palmesukker? Forresten så kunne dejen til kanel sneglene måske være god til fastelavnsboller. Det tror jeg skal afprøves.

    SvarSlet
  3. Ja, eller det er jo i bund og grund ikke smør, men margarine fra Nutana (hvis man ikke kan tåle mælkeprodukter)... Ja det er palmesukker der er kokossukker :) Din dej til fastelavnsboller smager super godt, men gik desværre hurtig fra hinanden. Men selve smagen var rigtig lækker. Ja opskriften på dine snegle kunne sikkert også bruges som fastelavnsboller :-)

    SvarSlet
  4. Majsmel ligger jeg ikke inde med - kan man bruge majsstivelse, altså Maizena?

    SvarSlet
  5. Majsmel ligger jeg ikke inde med - kan man bruge majsstivelse, altså Maizena?

    SvarSlet
  6. Kære Christina, du kan bare bruge en dl rismel mere, i stedet for majsmel. Go bagelyst:-)

    SvarSlet
  7. Hvordan gik det med at fryse dem?

    SvarSlet
  8. Kære Jannie,

    De fryser rigtig fint. (Uden pynt på) Jeg tog dem ud og satte dem i en 200* Varm ovn et par minutter, hvorefter jeg slukkede og lod dem stå på eftervarmen til de var tøet op og dejligt lune! Derefter fik de glasur på!

    De bedste hilsner fra Mette Marie

    SvarSlet
  9. Hej!

    Jeg har ingen husk i huset. Kan jeg bruge noget andet eller undlade det?

    Hilsen Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan bruge hørfrø��
      Hak dem gerne lidt først..

      Slet